Visens Venner Danmark

VVD er en paraplyorganisation for  de foreninger i Danmark, som har tilladelse til at benytte navnet Visens Venner.  VVD har ca. 2000 medlemmer fordelt i 23 foreninger over hele landet. Lokalforeningerne rummer en kerne af medlemmer, som aktivt beskæftiger sig med visen – det være sig som sanger, digter, komponist eller akkompagnatør.  Foruden den udøvende kerne består foreningerne af et trofast og viseelskende publikum, som mødes til visearrangementer, hvor solist-optræden og fællessang veksler.

På VVD’s hjemmeside kan du se hvor i Danmark der er Visens Venner foreninger. Og er du på ferie rundt omkring i landet har du måske lejlighed til at overvære en viseaften

Sæsonstart fredag den 29. august 2025 kl. 19

Sæsonens første viseaften indledes af Viseveteranerne, som vil underholde hele aftenen kun afbrudt af kaffepausen og de mange fællessange, som Visens Venner Frederikssund altid er garant for.

Viseveteranerne er en gruppe der er sammensat af fire visevenner fra forskellige afdelinger. De har de seneste par år indledt vores sæson. I år kommer de med et blandet program, så der er med garanti noget for enhver smag. De fire optrædende er de 3 professionelle sangere Dorte Birch, Erik Lund-Nielsen og Jes Sindal samt deres dygtige akkompagnatør Helle Juul Sørensen.

Viseveteranerne aug. 24 da de sidst besøgte os

Du kan læse mere om Viseveteranerne via dette link: https://viseveteraner.dk/veteranerne

Aftenen starter kl. 19 med spisning af medbragt mad. 

Sidste frist for tilmelding er onsdag d. 27. august. Tilmelding sker på enten e-mail:  salhauge@webspeed.dk eller på Tlf. 2886 3045.

Du behøver ikke være medlem for at deltage i arrangementer i Visens Venner Frederikssund, Du kan deltage i enkeltvise aftener. En enkelt aften koster kr. 100 inkl. en vand eller en øl.

Klik på flg. link for at se, hvad der foregik på vores 8 viseaftener i sæsonen 2024/2025: https://visensvennerfrederikssund.dk/wp-content/uploads/2025/08/Saesonen-2024_25-2.pdf

Fransk visit til sæsonafslutning fredag den 25. april kl. 19

Kom og vær med til at afslutte en fantastisk sæson 2024/2025 i Visens Venner Frederikssund.

Den 25. april får vi fransk visit. Vi får besøg af Visens Venner Furesø, som vil optræde med et varieret program med franske viser – sunget på dansk.

I Danmark synger vi ikke så mange franske sange og viser, men vi kender alligevel en god del af den franske sangskat når vi tænker efter. Denne aften skal vi på en rundtur i det franske repertoire, men alt sammen på dansk med enten oversatte eller gendigtede tekster, som f.eks. I månens lys (Plaisir d’amour), Vin er godt (Chevaliers de la table ronde), etc.

Herudover optræder og fortolker vores egne solister Birgit og Flemming med dejlige, blandede viser. Og som altid er der også masser af fællessange.

Sidste frist for tilmelding er onsdag d. 23. april. Tilmelding på enten e-mail:  salhauge@webspeed.dk eller Tlf. 28 86 30 45

Giv et gavekort til Visens Venner Frederikssund

Gør en person glad med et gavekort til Visens Venner Frederikssund. Giv det som en værtindegave, en fødselsdagsgave, en julegave, en for sjov gave, etc. Der er mange anledninger, og hvorfor ikke vælge at give et gavekort til en hyggelig aften hos Visens Venner Frederikssund ?

Det er muligt at vælge imellem to forskellige gavekort – et til en værdi af kr. 100, som gælder til én viseaften, eller et til en værdi af kr. 300 som gælder til en hel sæson – 8 viseaftener.

Kontakt Erling Salhauge Tlf.: 2886 3045 – e-mail: salhauge@webspeed.dk hvis du vil købe et gavekort. Hvis du gerne vil vide mere om hvad der foregår på en viseaften – eller genopfriske det, kan du læse mere via dette link: https://visensvennerfrederikssund.dk/tidl-viseaftener/

Visearragementer i Norden

Der er en stærk tradition for sang og viser i Norden. Skal du på ferie i et af vores nabolande, har du måske lyst og lejlighed til at overvære et lokalt visearrangement. Der er mange arrangementer også udenfor Visens Venner regi.

Via linket herunder til NordVisa’s hjemmeside kan du holde dig orienteret om hvad der foregår rundt omkring i Norden:

www.nordvisa.org

Vil du spille til fællessang og optræden?

Sang hører uløseligt sammen med musik og omvendt. Visens Venner Frederikssund er heldige at have dygtige akkompagnatører (piano og harmonika). Men vi kan godt bruge flere musikere. Det giver større fleksibilitet og får kun musikken til at fylde endnu mere ved vores viseaftener med fællessang i Elværket.

Kunne du tænke dig at spille til visesang sammen med optrædende i Visens Venner Frederikssund og spiller du f.eks. guitar,  bas, eller et andet instrument er du meget velkommen. Det er du naturligvis også, hvis du spiller klaver og/eller harmonika, for der kan jo være ferie eller sygdom.

Kontakt formand for Visens Venner Frederikssund Erling Salhauge hvis du kunne tænke dig at være med:
Tlf. nr.: 47 31 36 42  –  Email: salhauge@webspeed.dk