For de trofaste publikummer vil det blive et glædeligt gensyn og genhør med disse to herrer: Tommy Ambrosius Nielsen og Leon Hegelund fra Visens Venner København, som også besøgte os i sidste sæson:

Som billedet indikerer – så er der lagt op til godt humør, som smitter af på alle os tilhørere. Hvad de optræder med, vil de afsløre efterhånden som aftenen skrider frem. Men en blandet buket sange/viser kan vi love.
Aftenen byder også på optræden af vores egne solister.
Første afdeling er et Henning Køie program der er sammensat af vores musiker Leif Nielsen.
Hvis du tænker hvem er Henning Køie, så er du næppe alene. Men hvis vi nævner at han f.eks. står bag “Ud på flisen Karoline” og “De halve abers paradis“, er der nok mange som kan nikke genkendende til viserne.
Henning Køie levede det meste af sin tid på Christiansø som både billedkunstner, sangskriver, musiker, poet og debattør.
Solister i første afdeling er: Marianne, Erling, Birgitte, Kirsten, Robert
Anden afdeling er en blandet buket viser. Solister er: Robert, Kirsten, Erling, Flemming, Marianne
Aftenen starter med spisning af medbragt mad kl. 19
Husk egen service: glas, tallerken, bestik, kaffekop
Sidste frist for tilmelding er onsdag d. 23. september. Tilmelding på e-mail: salhauge@webspeed.dk
Vores koncerter er for medlemmer og alle andre interesserede. Er man ikke medlem koster entré pr. viseaften kr. 100 inkl. en øl eller en vand.
Har du lyst til at mindes, hvad vi bød på i sidste sæson eller er du nysgerrig på hvad der foregår i Visens Venner Frederikssund, så se og lyt ved at klikke på linket herunder:


