Læs om og hør udpluk fra vores viseaften den 25. okt. 2019

Vi havde denne aften bl.a. besøg af Visens Venner Glostrup ved Jes Sindal og Nicolai Engstrøm.

Jes Sang bl.a.: Manden på risten, Otte roser og et digt om at bekæmpe nazismen som Jes selv havde sat melodi til. Visen kan høres ved at klike på pilen herunder:

Nicolai Engstrøm er også en visesanger, som ofte selv skriver musik til de viser han synger. Hos Visens Venner Frederikssund sang han bl.a.: Trøstevise (kan høres herunder), Visen om den frosne mand, Skibe der mødes i natten

I Visens Venner Frederikssund har vi traditionen med de magiske 5 minutter. Dem stod Birthe Hansen for denne aften med visen Madonna.

Birgit og Leif introducerede månedens nye vise som var Køkkenpolka. Leif have travlt denne aften, for han er også en del af Novicerne, som vi også havde besøg af

En af Novicerne var forhindret denne aften, men vi var så heldige at vores eget medlem Ellen kunne vikariere. De sang både fælles og solo. Vi fik bl.a.: Ingen kan elske som en Vendelbo, Scenen er skrå, Lille frække Frederik, m.m. Herunder kan du høre eksempler på viser som Novicerne havde valgt at underholde med:

Erland akkompagnerede fællessangene som Nancy og Christa havde valgt

Næste viseaften er fredag d. 29. nov. kl. 19.

Det er vores juleafslutning med sildemadder, gættekonkurrencer, amerikansk lotteri, m.m. og ikke at forglemme: Præmier.

Tilmelding til Erling Salhauge på Tlf.: 47313642 eller e-mail: salhauge@webspeed.dk

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.