Vi mødes til visesang fredag den 24. sept. 2021

Vores musikere glæder sig også til at komme i gang igen

Kære visevenner. Efter alle de mange triste måneder med tvungen Corona afstand og restriktioner kan vi nu heldigvis igen være sammen i forskellige sociale sammenhænge og dermed også til fælles visesang. Visens Venner Frederiksund er så glade for, at vi kan genoptage vores hyggelige viseaftener fredag den 24. september kl. 19 i Elværket. Vi håber ved denne sæsonstart at se såvel “gamle” visevenner som nye gæster, der måske er blevet inspireret af de mange fællessang udsendelser i TV under Corona nedlukningen.

Sang giver fællesskab og glæde både at lytte til og deltage i. Så mød op til visesang og gå glad hjem efter en hyggelig aften i fællesskab med andre sangglade mennesker.

Aftenens spændende program er med De 6 Musikanter som består af:Søren Eibak trommer, Jørgen Wammen violin og guitar, Ole Olsen mundharpe, Ulf Ulvø og Leif Kinnob harmonika, Kjell Larsen basun. Sangsolister er Ellen Andersen og Kjell Larsen. Desuden medvirker Visens Venners pianister Erland Johansen og Leif Nielsen.

Publikum kan se frem til et alsidigt repertoire med bl.a. “Du kom med alt hvad der var dig”, “Solveig min sommersang”, “Fuglene letter mod vinde”, Nina kære Nina”. m.m.

I løbet af aftenen vil der være mange pauser med fællessange.

Spisning af medbragt mad fra kl. 19:00 – 20:00. Drikkevarer kan købes. Viseaftenen slutter ca. 22:45. Entré kr. 100.

Tilmelding skal ske til formanden – Erling Salhauge: Tlf.: 2886 3045 – e-mail: salhauge@webspeed.dk

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.