Viseaften d. 25-08-2017 Kulturhuset Elværket

Hvornår:
25. august 2017 kl. 19:00 – 22:45
2017-08-25T19:00:00+02:00
2017-08-25T22:45:00+02:00

Til vores viseaften denne gang får vi besøg af Visens Venner Roskilde.
Vi har haft besøg fra Roskilde tidligere, men denne gang skal vi høre en helt anden gruppe dygtige visefortolkere og akkompagnatører.

Deres repertoire spænder vidt, Man kan nævne revyviser, skillingsviser, viser med et jazzet præg, evergreens, filmmelodier, lyriske viser, underfundige italienske viser. Kort sagt festligt, folkeligt og fornøjeligt. En broget palet af viser Der er nok at glæde sig til denne aften.

Britta Pedersen, som er programansvarlig for Roskilde, har været arrangør af mange store tema arrangementer som: ”Landet rundt, fra Skagen til Gedser”, ”Jeg har elsket dig så længe jeg kan mindes”, ”Toner fra strimlen” med filmmelodier, ”Sømanden, havet og kærligheden”, Jeg længes til Italien, Italien tur retur” samt flere fællessangsarrangementer. Så der er et stort og varieret udbud at tage af, og vi skal høre lidt af det hele.

Så derfor mød glade op til denne første viseaften efter sommerferien, og tag gerne din nabo, din ven eller din rengøringsdame med. De fortjener også at høre disse dejlige, glade visefolk.

Med venlig hilsen Birgitte Drewsen, vise-vært.

Husk tilmelding til formanden:

Erling Salhauge

Telefon: 4731 3642   eller    E-mail: salhauge@webspeed.dk

 

Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.