Historie

Visens Venner Frederikssund  –  vores historie:

Foreningen blev startet af Per Hermansen, som var medarbejder ved Radio City i Frederikssund. Efter en radioudsendelse med Kaj Agerbæk, som var formand for Visens Venner i Danmark, samlede han i 1989 en gruppe sangglade borgere, som i fællesskab lagde grundstenen til afdelingen i Frederikssund. Foreningen hed fra starten Visens Venner for Frederikssund og omegn, dette navn blev i 2011 ændret til Visens Venner Frederikssund.

Det var Evert Taube, der i 1936, startede de første Vise Venner i Sverige. I 1953 kom Visens Venner  til Danmark, og den første formand var Sigfred Pedersen. Der er nu 33 Vise afdelinger i Danmark med ca. 4.000 medlemmer. Alle der godt kan lide at hygge sig med viser og sange, kan blive medlem. Man kan godt have medlemskab i flere afd. på en gang). Har du lyst til selv at optræde, evt. med egne tekster, kan dette lade sig gøre ved på forhånd at kontakte aftenens visevært, eller formanden. Vi er altid glade for at få nye sangere eller musikere.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om foreningens virke, kan du henvende dig til: Formand: Erling Salhauge Lerager 72, 3600 Frederikssund, Tlf. 4731 3642 eller                 e-mail: salhauge@webspeed.dk

Landsforeningen for Visens Venner i Danmark – VVD

www.visensvenner.dk – via dette link kan du finde frem til og læse om alle VVD afdelinger

Formand: Dorte Birch Tlf. 2048 8624  –  e-mail : dorte.birch@mail.dk